Jesper af Høvegård

Mandag d. 13. februar fik Jesper fred for lang tids sygdom. Han fik lov at sove ind i mine arme.

Jesper er en irsk Tinker / Irish Cob fra 2000, der er kommet til Stutteri Loddenhøj i marts 2008. Vi kender ikke hans forældre, da han er importeret. Jesper har de seneste 2 måneder opholdt sig på Stutteri Irish, hvor han skulle "opfedes" efter at have været lidt forsømt. Da Jesper kom til Stutteri Loddenhøj, blev Tilly straks forelsket i ham. For første gang så vi Tilly i brunst. Hun reagerede inden for 2 timer på Jesper. Jesper er blevet kastreret i begyndelsen af 2008, men er ellers tidligere 2. premium avlshingst fra ICS. Han går i dag på fold med Alpha, og de to er bare venner. Jesper leger rigtig meget med Alpha, og er fantastisk til at opdrage på ham.


Tidligere avlshingst:
Jesper har 3 registrerede føl, hingsteføllet RÆVETOFTEGAARDS LUGH fra 14-06-2007 og hoppeføllet ARWEN IRISH ALOUD fra 12-04-2007. Det sidste er SULTAN, en stor dreng fra 2006 som er 159 cm i stang.

Tilkøring af Jesper:
Han har været for vogn i 2-spand. Han er også kørt til i 1-spand. Jesper går som en tinker skal gøre. Han er fuldstændig upåvirket af trafik og andet vi møder på vores vej. Vi er i gang md at tilkøre Damona, og planen er at vi i foråret 2010 har et 2-spand med Damona og Jesper.

Den 16. september 2009 deltog vi for første gang i Gypsy Horse Show Team, hvor vi bl. a. viste keglekørsel sammen med Søren og Lotte fra Stald Bakkegården.

Tilridning af Jesper:
Jesper er tilredet og bliver redet fast af min niece. De deltager i ponygames en gang om ugen. De passer rigtig godt sammen, og Jesper er rigtig sød når Emilie rider på ham. De har også været på ture i trafikken, og der går det selvfølgelig også rigtig godt. Og så nyder han at blive udfordret, bl. a. spiller vi fodbold på ridebanen. Jeg selv rider på ham et par gange om ugen også. Og vi nyder at tage en ride tur om aftenen når vejret er til det.





Vælg sprog

Heste

Til salg

Solgte heste

In loving memory

Who's Online

Vi har en gæst gæst(er) og ingen medlemmer medlem(er) online